Night terror, også kendt som natlige rædselsanfald, er en form for søvnlidelse, der ofte ses hos børn (Det ses især hos drenge i alderen 6 mdr. - 12 år). Det er en paroxysmal (pludselig og intens) tilstand, der forekommer under dyb søvn i det tidlige stadie af nattesøvnen - ofte er barnet ikke helt vågent, og er svær at få kontakt til. Night terror kan også udløses af høj feber.
Night terror adskiller sig fra mareridt, da børnene normalt ikke kan huske episoden bagefter. Disse anfald kan vare fra få minutter op til en halv time, og de er kendetegnet ved pludselige rædselsudtryk, skrig, gråd, hurtig vejrtrækning og øget hjertefrekvens. Børnene kan virke desorienterede, forvirrede og vanskelige at berolige under et night terror-anfald.
Barnet har som oftest vidt åbne øjne, det skriger, fægter med arme og ben og virker forvirret og panisk. Barnet husker ikke episoden om morgenen. Derudover er symptomerne ofte: koldsved, skrig, høj puls, frygt og ingen erindring om oplevelsen.
Årsagen til night terror er ikke fuldt ud forstået, men der er flere faktorer, der kan bidrage til, at det opstår:
Modning af nervesystemet: Night terror er mere almindeligt hos børn i alderen 3 til 8 år, da deres nervesystem og søvnmønstre stadig er under udvikling.
Genetisk disposition: Der kan være en genetisk komponent involveret, hvor børn kan have større tendens til at opleve night terror, hvis det er tilfældet hos deres nære slægtninge.
Stress eller træthed: Søvnmangel, ændringer i rutiner, stressende begivenheder eller fysisk træthed kan øge risikoen for night terror-anfald.
Umoden regulering af søvnstadier: Night terror kan være forbundet med en ubalance i søvnstadierne, hvor børnene kan have svært ved at skifte fra dyb søvn til lettere stadier af søvn.
Det er vigtigt at forstå, at night terror normalt er en midlertidig tilstand, der ofte aftager med tiden, når børnene modnes og deres nervesystem udvikler sig. Det kan være nyttigt at opretholde en regelmæssig søvnplan, undgå stressfaktorer før sengetid og skabe et trygt og beroligende sovemiljø for at hjælpe med at reducere forekomsten af night terror-anfald.
Hvad kan forældrene gøre i situationen?
Vær hos barnet, men dette på ikke vækkes - bevar roen indtil barnet selv vågner eller falder til ro
For en del år siden stødte jeg på begrebet "Night terror", da en mor til en dreng på 10 år ringede og spurgte, om jeg kunne hjælpe. Hun havde læst, at KST var godt og kunne afhjælpe.
Hun fortalte om sin søns forfærdelige anfald om natten, og hvordan det påvirkede hele familien, og at han at han var begyndt at blive bange for at skulle falde i søvn.
Jeg havde ikke arbejdet med problematikken før, men vi aftalte at give det et forsøg :-) og heldigvis for det. Han fik en enkelt behandling, og et par uger efter skrev hun til mig - det er væk, der har intet været siden han fik KST.
SE nummer 33234201
Måløv Byvej 229, Indgang G, 2760 Måløv
Landerslevvej 1, Lyngerup, 3630 Jægerspris
Email: info@careNcure.dk
Tlf nummer: 41 19 02 10